Peder Syv var præst i Hellested Kirke i slutningen af 1600-tallet. Dengang var det ret nyt, at præster talte dansk i kirken. I mange hundrede år havde præsterne nemlig talt latin i kirken, selvom ingen andre forstod, hvad de sagde.

Peder Syv var meget interesseret i dansk sprog. Han blev den første kongelige sprogforsker, og han udgav flere bøger om dansk sprog. Han var også forfatter til den første bog om dansk grammatik, skrevet på dansk! Bøger blev dengang ellers skrevet på sprogene tysk, fransk og latin, for dansk sprog blev ikke regnet for noget.