Fisk i åen

Tryggevælde Å er et fint sted at fiske med en rimelig god vandkvalitet og mange fisk. Mange lystfiskere fisker i åen hele året. Hvis du vil fiske i åen, skal du huske at købe et fiskekort.

Der er flere fiskearter, der gyder i åen. Det gør blandt andet aborrer, rimter og havørreder. Køge Sportsfiskerforening udsætter dog også jævnligt fiskeyngel som fx ørreder af egen avl i Tryggevælde Å.

Med jævne mellemrum kan du være heldig at se store stimer af rimter, som går op i åen for at gyde. På en enkelt dag blev der talt ca. 3.000 eksemplarer på kun 2 km.