I løbet af 1970erne blev Jersie Forsamlingshus berømt langt ud over landets grænser.
Jens Nielsen fortæller, at man ikke kunne træffe kendte jazzfolk i København eller i resten af verden, uden at de talte om Jersie. Det skyldtes at samme Jens Nielsen (bestyrelsesformand for forsamlingshuset) havde skaffet mange berømte musikere til at optræde i forsamlingshuset.
Kim Larsen og Gasolin var nogle af de første berømtheder, der optrådte i forsamlingshuset. De trykkede den ofte af i Jersie forsamlingshus uden at få andet i løn end et par pilsnere.
Af andre berømtheder der har været på besøg i forsamlingshuset kan nævnes Birthe Kjær, Niels Hausgaard, Savage Rose og Sussi og Leo.
