Service

Med de mange virksomheder fulgte behovet for bedre kommunikation og i 1886 fik Havdrup telefon.

Til at begynde med var der kun 8 der havde telefon. De 8 boede ikke alle i selve Havdrup. Der var også abonnenter i Gl. Havdrup og Kirke Skensved.

Da stationen blev bygget i 1870 opstod der også behov for overnatningsmuligheder. Derfor byggede man en kro lige over for stationen.

Kroen brændte i 1928, men blev genopført som hotel. Hotellet var stedet, hvor indbyggerne og mange forretninger holdt deres fester. Indtil 1942 var hotellet et afholdshotel, hvor man ikke måtte nyde spiritus.

Bygningen findes stadig, den er dog ikke længere hotel, men bliver i stedet lejet ud til forskellige virksomheder.