Havdrup er en stationsby på Midtsjælland med 3962 indbyggere (2009). Byen er vokset frem omkring den første station på Køge-Roskildebane. Den er i dag et velfungerende bysamfund, på alle sider omgivet af åbent land.
Havdrup Station blev bygget i 1870. Stationen blev oprindelig anlagt for at kunne transportere korn og kvæg fra de store gårde ind til byen.

Stationsbygningens ydre er i dag stort set som den var dengang, Indvendig er der dog i årenes løb sket en del forandringer.