Da jernbanerne blev bygget, revolutionerede de med et slag transporten, særligt godstransporten. Det eneste alternativ var hestevogne eller skibene. Togenes fordel var at de kunne medbringe næsten ubegrænsede mængder.
Da “sydbanen” over Roskilde-Køge-Næstved-Vordingborg åbnede i 1870, fik den med det samme nok at køre med. Transport af korn på skibe til København faldt med det samme: I 1870 blev der sejlet 22.500 tønder korn til København. I 1871 var tallet under 10.000 tønder. Så toget var en farlig konkurrent til skibene.
I 1879 åbnede også Den østsjællandske Jernbane mellem Køge og Hårlev. Fra Hårlev gik en gren over Store Heddinge til Rødvig, og en anden gren til Fakse. Østsjællands Jernbane blev indviet med deltagelse af kong Christian d. IX, dronning Louise samt hendes Kejserlige højhed storfyrstinde Dagmar. Det første tog blev trukket af lokomotivet “Kjøge”.
Togtiderne for Køges vedkommende var:
Afgang 10.45 – 17.30 – 21.15
Ankomst 8.50 – 11.25 – 18.55
I 1917 kom også Køge – Ringstedbanen til. De gode indtjeningsmuligheder lokkede investorer til og der blev opført mange private baner. De fragtede passagerer og gods. Det var først, da bilerne vandt frem, at de små baner fik problemer. Køge-Ringstedbanen blev nedlagt i 1963.
På strækningen var der følgende stoppesteder: Køge – Lellinge – Yderholm – Bjæverskov – Gummersmark – Østervang – Nyvang – Ørslev – Farendløse – Sneslev – Havbyrd og Ringsted.
























1.758 meninger om “Jernbanen kommer”
Lukket for kommentarer.