I Køge Kommune er der mange byer, der har haft stationer gennem tiden. De byer der tydeligst bærer præg af jernbanen er Lille Skensved, Herfølge og Borup. Køge var en købstad før jernbanen kom, men jernbanen havde alligevel også stor betydning her.
En stationsby er en by, hvor jernbanens påvirkning af byen har været stor. Enten fordi byen er vokset kraftigt som følge af jernbanen, eller fordi byen helt er opstået omkring en ny station.

Udviklingen for en typisk stationsby ser sådan ud:
1. Jernbanen opretter en landstation nær en handelsplads.
2. En købmand/kromand slår sig ned over for stationen.
3. Nogle håndværkere bygger huse og værksteder.
4. Efterhånden bebygges vejene omkring stationen med sammenhængende husrækker. Der kommer flere handlende til.
5. Den lokale sparekasse flytter ind til stationsbyen og/eller byens handlende og håndværkere gå sammen om at oprette en lokal bank.
6. Kroen bliver til et jernbanehotel.
7. Smedien bliver til en maskinfabrik for landsbrugsmaskiner, først kopier af udenlandske maskiner, men senere også maskiner, som smeden selv har opfundet.
8. Gaden bliver brolagt.
9. Byens borgerforening opretter et lokalt elværk og der opstilles gadebelysning.
10. Senere planter Borgerforeningen også et anlæg eller en “Lystskov”.
11. Der åbner måske en privat mellemskole eller realskole.
12. I mellemtiden er vejene blevet til bebyggede gader.
13. Byen er blevet et sted, som man flytter til for at bo i en by.
14. Landbrugets pensionister slår sig ned i byen og er ofte drivende kræfter, ikke bare i foreningslivet, men også som investorer i det spirende erhvervsliv.
771 meninger om “Stationsbyer”
Lukket for kommentarer.