Købstæderne havde eneret på at drive handel og håndværk. Det lyder måske mærkeligt i dag, men på den måde kunne kongen styrke byerne. Det gjorde dem i stand til at kunne konkurrere med handlende fra de tyske hansestæder langs Østersøen. For at kunne slå sig ned i en købstad og drive handel eller håndværk, skulle man derfor løse borgerskab i byen.
I dag findes der heldigvis stadig bevaret lister over borgerskaberne, som viser hvilke borgerskaber, der blev løst. Af dem kan vi se, hvilke erhverv der har været de mest almindelige. Man kan også se at der er mange jobfunktioner, der ikke længere er behov for. Der er ikke mange “gørtlere” eller “feldberedere” i telefonbogen i dag.
I byen fandtes en række specialiserede erhverv, som folk på landet ikke selv kunne udføre. Skomager er den store topscorer på listen over mest almindelige borgerskaber gennem tiden. Det viser, at det var noget, som folk havde brug for både i byen og på landet. At lave sko var et job for en specialist og ikke noget man kunne klare hjemme. På samme måde vidner skræddere, saddelmagere, købmandshandel og værtshusene om, at der var nogle opgaver, man ikke kunne klare selv. For Køge er protokollen bevaret fra 1681-1716 og 1773-1914.
399 meninger om “Byernes glemte erhverv”
Lukket for kommentarer.