Byer af en vis størrelse kunne få særlige privilegier eller rettigheder. Disse byer hed købstæder. Byernes privilegier adskilte dem fra oplandet omkring dem. Disse privilegier indbefattede som det vigtigste en eneret til håndværk og handel inden for byens område. Man kan også næsten høre det på navnet købstad: En by, hvor man køber noget. Byer adskilte sig på den måde fra landet, hvor det ikke var tilladt at drive handel og håndværk.
Køges købstadsprivilegier er beskrevet i et gammelt dokument, som stammer helt tilbage fra 1288. Dokumentet kaldes ofte for Køges dåbsattest. Køge fik nemlig her de samme rettigheder som Roskilde. Borgere i Køge fik også skattefrihed i de første 4 år, hvis de ville bygge hus på en tom grund i Køge. Der var altså en “præmie” til de første der bosatte sig i den nye by. Så selv om vi ikke kender det helt nøjagtige grundlæggelsesår for Køge, kan byen ikke være ret meget ældre end 1288.

233 meninger om “Købstaden”
Lukket for kommentarer.