I 1908 blev gummifabrikken etableret i Køge.
Det var ingeniør Albert Theilgaard, der fik idéen. Der blev fremstillet cykeldæk og – slanger. Senere blev det gummifodtøj og slanger til biler.
Gummifabrikken var før i tiden Køges helt store arbejdsplads. I 1950’erne og 60’erne var der op til 1800 ansatte på fabrikken. Det svarede til ca. 15 % af indbyggerne i Køge. Fra 1933 og 30 år frem var produktionen beskyttet mod konkurrence fra andre lande. Efterhånden blev der anvendt flere maskiner, så der ikke blev brug for så mange ansatte.
Omkring 1970 blev der ikke længere fremstillet fodtøj og dæk. Konkurrencen var hård fra lande med lavere løn. Der blev også flyttet produktion til udlandet. I dag (2009) er gummifabrikken i Køge næsten nedlagt.
Gummifabrikkens navne
1908 Dansk Afvulkaniserings Fabrik
1925 Dansk Galoche- og Gummifabrik
1964 Codan Gummi A/S















Arbejdet på gummifabrikken
- Arbejdet på gummifabrikken var delt op i flere processer. Her bliver der klistret ventiler på cykelslanger. Der var meget håndarbejde. Kvinderne var ufaglærte, dvs. de havde ingen uddannelse udover folkeskolen.
- Kvinderne arbejdede i deres eget tøj. Mange havde en kittel eller et forklæde uden på deres almindelige hverdagstøj.
- De fire kvinder har flade hjemmesko på. Den slags sko kaldte man også kludesko. Det er hårdt for benene at stå op ved sit arbejde mange timer hver dag. Dengang var arbejdstiden ca. 48 timer om ugen.
- Væggen var udsmykket med en såkaldt frise. Den viser en række teglsten, der går. En spøgefuld henvisning til navnet Theilgaard. Det var Albert Theilgaard, som havde fået opført bygningerne.
173 meninger om “Gummifabrikken”
Lukket for kommentarer.