Køge fik i 1889 to store arbejdspladser.
Den ene var Køge Andels-Svineslagteri. Det var egnens landmænd, der havde fået det bygget. De sendte deres svin til Køge for at blive slagtet. Svinene blev solgt til England. Der var ansat ca. 40 personer på slagteriet. Der var også elektrisk lys på slagteriet helt fra starten.
Den anden var Collstrops Imprægneringsanstalt eller svellefabrikken. Man skar træ ud til jernbanesveller. Så blev svellerne skubbet ind i en beholder og kogt i olie. De var blevet imprægneret, så de kunne holde meget længere end normalt. Der var ca. 35 mand ansat på fabrikken. Det var meget hårdt arbejde.
Pølsemageriet på Køge Andels-Svineslagteri ca. 1910.
- Sofie Jørgensen var en af de få kvindelige arbejdere på slagteriet. Hun fik 13-14 kr. om ugen. Mændene fik 20-25 kr. Dengang kostede et kilo rugbrød 15 øre.
- Kraftmaskinens trækkraft blev overført fra den øverste stang via remmen til de enkelte maskiner.
- Allerede fra 1889 var der elektrisk lys på slagteriet, der havde eget elværk. Så kunne man arbejde, selv om det var mørkt.
- Medarbejderen arbejder med hænderne meget tæt på maskinen.
413 meninger om “Fra købstad til industriby”
Lukket for kommentarer.