Skibsværfter i Køge

Der har altid ligger flere mindre bådeværfter i åhavnen. Her har man først og fremmest fremstillet små skibe til den lokale transport og foretaget reparationer.

1. Verdenskrigs ubådskrig (1914-1918) gik hårdt ud over handelsflåden, og mange skibe blev sænket. Det skabte et pludselig og stort behov for nye skibe. Der blev derfor anlagt hele to store skibsværfter i Køge i 1918, nemlig Køge Værft og Codanværftet.

Codanværftet var meget nyskabende ved at bygge skibe i tidens nye vidundermateriale, beton. Det kunne dog ikke holde til rystelserne og man nåede kun at bygge 2 af disse skibe inden lukningen.

De store nye arbejdspladser krævede mange arbejdere. Der blev derfor snart opført værftsboliger til at huse de mange nye familier, der dengang valgte at flytte til Køge. Det var Nordre og Søndre Værftsgård ved Nørre Boulevard samt Codanhusene på Norgesvej. Da Køge Værft var på sit højeste, beskæftigede det alene ca. 400 arbejdere.

De to værfter blev desværre hurtigt nedlagt pga. økonomisk krise, Codanværftet allerede i 1921 og Køge Værft i 1923.