I løbet af krigen var der ofte lige så mange soldater, som der var faste indbyggere i egnen langs Tunestillingen. Det påvirkede lokal samfundet, at der pludselig var dobbelt så mange mennesker, som der plejede.
Mange soldater boede på gårde rundt omkring, og der kunne det mærkes, at alting ikke var som det plejede: Der skulle laves meget mere mad og måske på underlige tidspunkter, fordi soldaterne var ude og grave hele dagen langt væk, og først var tilbage kl. 21.
Der var også fester, hvor soldaterne mødte de lokale piger. Nogle af pigerne blev gravide og anlagde sag mod faren for at få børnepenge. Andre blev kærester og blev boende på Greveegnen.
