Rige folk i København har længe haft sommerhuse, og der var en del, der omkring 1900 havde fundet ud af, at Køge Bugt er en dejlig strand. Derfor byggede de sommerhuse her, helst lige ned til stranden.
Nogle af dem var så glade for området, at de blev boende hele året. De var ikke interesserede i at have alle mulige folk rendende på stranden og forstyrre. Derfor var de imod, at stranden blev offentlig tilgængelig for alle.
Men de tabte sagen, og stranden er i dag offentlig. Da strandvejen blev anlagt, kunne folk let komme hertil, og så kom der en masse glade feriefolk.








