Kristendom, læsning og skrivning er de ældste fag i skolen. Målet med undervisningen i skolen var at gøre børnene til nyttige borgere.
Det var svært at få ro for læreren i klasselokalet, der ofte ikke var ret stort og hvor der sagtens kunne være over 50 elever. Børnene havde svært ved at holde sig vågne i det varme og fugtige klasselokale, ikke mindst efter at de havde været tidligt oppe og hjælpe til på gårdene. Som regel så læreren imellem fingrene med, at de trætte børn tog sig en lille lur.
Der blev mest undervist i kristendom, læsning, skrivning, regning og historie. På samme tid af dagen ugen igennem blev der undervist i de samme fag. De ældre og dygtigere elever skulle fungere som hjælpelærere og undervise de elever, der ikke var så dygtige. Læreren styrede undervisningen med en signalfløjte. Det, der skulle læres, stod på tabeller, der var hængt op på væggen. De dygtige elever dirigerede med pegepind opremsningen. Læreren førte lister over elevernes fremskridt.
Skolaskema fra 1909
Historieundervisningen
Historieundervisningen blev vigtig fra 1899 og blev bygget op omkring Danmarks konger. Billeder af enkelte konger, enten på små kort eller på væggen, hjalp børnene til at huske det de skulle lære udenad.
Læreren brugte også forskellige genstande fra skolens samling i historieundervisningen. Skolens samling blev den lokale fælles hukommelse. Genstandene blev fundet lokalt af læreren, der dermed blev amatørarkæolog. I samlingerne var fx flinteflækker, kugleflint, øksehoveder og pilespidse – et godt udgangspunkt for lærerig historie.
Regning
Til hovedregningen hørte træning af tabeller. Multiplikationstabellen var kommet ind i skolens pensum i 1814. I 1700-tallets Danmark var hovedregning slet ikke nødvendig for langt den største del af befolkningen. Men nu blev tabellen en del af den moderne dannelse, dvs. en del af det at kunne opføre sig klogt og godt i det danske samfund. Ethvert dannet menneske skal kunne stave rigtigt og lire nitabellen af. Tabellen var også en god måde at diciplinere eleverne på, altså få dem til at arbejde hårdt med lektierne. For enten kunne man, eller også kunne man ikke. Her blev fårene skilt fra bukkene,og det gav forældrene ekstra god grund til at øve lektierne hjemme sammen med børnene.
Gymnastik
blev indført som fag for både piger og drenge allerede i 1814. I 1828 blev det ændret til kun at omfatte drenge, og faget kom til at fungere som forberedelse til det at blive soldat. Pigernes gymnastik måtte herefter indtil 1904 ske uden for den offentlige skole. I 1800-tallet foregik gymnastikken enten i klasseværelset med pultene som redskab eller udenfor ved de dertil indrettede “klavrestativer”.
