Stig Knudsens Værktøjsfabrik

Her skal vi følge en mand og hans firma i Håndværkerbyen.

Stig Knudsen var værktøjsmager i København, men ville gerne være selvstændig. Til at begynde med havde han lager og værksted i et skur på Roskildevej. Hans arbejdsdage var lange og der var langt hjem til hans kone og barn på Amager, hvor de boede i en lille bitte lejlighed.

Men i 1969 kunne de flytte ud til Håndværkerbyen. Der var god plads til både fabrikken og børnene. Hans kone Kirsten hjalp til og de var glade for at have fået mere tid sammen.