Det er svært at forestille sig, at der har været masser af industri midt inde i København og på Nørrebro. I baggårdene var der smedeværksteder og automekanikere, det larmede og der var ikke særlig meget plads.
Efter 2. verdenskrig begyndte industrien at rykke ud af København og i 1960’erne begyndte en mark i Greve at blive til det vi kender som Håndværkerbyen.
Her kunne man lave en lille fabrik eller værksted og bygge et hus, så man kunne bo lige ved siden af. I begyndelsen var det ret primitivt og der var langt til posthuset og købmanden, men nu er det en del af byen.
Familieindustri i Håndværkerbyen
Det hele begyndte i 1964, hvor Greve-Kildebrønde kommune udstykkede et område til et kombineret håndværks- og industriområde. Iværksætterfamilier blev inviteret til både at bosætte sig og starte virksomhed i den kommende Håndværkerby.
Det hele begyndte i 1964, hvor Greve-Kildebrønde kommune udstykkede et område til et kombineret håndværks- og industriområde. Iværksætterfamilier blev inviteret til både at bosætte sig og starte virksomhed i den kommende Håndværkerby.
Det specielle for dette område var, at det var tilladt at bygge både mindre fabrik og enfamilieshus og dermed integrere familie- og arbejdsliv. For mange unge håndværkere var det en vigtig forudsætning, at de havde en medhjælpende hustru, børn og øvrig familie, der alle kunne give en hånd med i arbejdet. En stor del af Håndværkerbyens virksomheder begyndte som såkaldte mand-kone-virksomheder.
Nogle virksomheder har udviklet sig til egentlige industrivirksomheder i dag, og mange familier er flyttet fra området, så kun arbejdsdelen er tilbage.
