Eriksminde var en gård, der blev nedrevet i 1969. Gården havde ligget på samme sted i ca. 200 år, men den gav nu plads til en helt ny bydel (ca. 850 parceller). Jorden omkring den var dog allerede blevet solgt otte år før, og de første folk var flyttet ind.
Der var en byplan for området, men det varede længe, inden man rigtig kunne se den. Til at begynde med var der bare en mark med enkelte huse på. Der var ingen veje, ingen gadelygter, ingen kloakker, ingen hække.
Især manglen på kloakker var et problem. Folk kunne hverken skylle ud i wc’et, tage et bad eller vaske op uden at vandet stod op af sivebrøndene (forløberne for kloakkerne) og lugtede slemt. I folkemunde blev sognekommunen Greve-Kildebrønde omdøbt til Greve-Sivebrønde.
Trafikken
Der er en fidus med vejene i Eriksmindekvarteret. Der er nemlig stier til gående og cyklister og så er der veje til bilerne. Om dagen er det nemt og trygt at komme i skole, når man ikke skal over en stor vej. Om natten kan det være lidt skummelt med de mørke, øde stier.
Typehuse
På grund af den enorme boligmangel fandt man på at bygge typehuse. Det var huse, der kunne bygges i løbet af en dag eller to. Folk kunne kigge i et katalog og selv bestemme, hvilke dele, der skulle bruges i til huset, og hvor stort det skulle være. Bagefter kom byggefirmaet med delene og samlede huset på kort tid. Det gik hurtigere end at skulle mure husene op fra grunden.
Beboerne
De, der flyttede til Eriksminde i starten, var folk fra København (kun 4% kom fra Greve). Det var mest håndværkere eller kontoransatte fra København med familie og børn. Der var rigtig mange børn i Eriksmindekvarteret den gang. Nu er der ikke længere så mange børn i kvarteret.
I de første år var der hverken anlagt asfalterede veje eller lavet kloaker. På fotografiet ses børn på vej i skole. Vejene og grundene er oversvømmet fordi sivebrøndene er oversvømmede.
Haven anlægges på Bondager 25 i 1964. Børnene kunne lege frit mellem husene, da der hverken var hegn eller hække som spærrede vejen.